Hos Min Klasse er vi stolte af at være medarrangør af årets Klassekamp 2025 sammen med Lyngby Boldklub – en dag, der handler om meget mere end fodbold.
For os handler det om fællesskab. Om at skabe oplevelser, der samler børn og forældre på tværs af hverdagen og som styrker båndene mellem dem, der deler klasselokale og frikvarterer hver eneste dag.
Søndag den 27. april 2025 åbner Lyngby Stadion, for 5. år i træk, portene til en fodboldfest for alle Lyngbys skoleklasser. Her mødes Lyngby BK og Silkeborg IF i et brag af en kamp, og selvom Lyngby BK kæmper for vigtige point, så ligger det virkelige fokus for os, på de skoleklasser, der fylder tribunerne med god energi, stemning og venskaber.
Alle de tilmeldte klasser får gratis adgang – og det samme gælder én voksen pr. elev. Arrangementet er tilrettelagt med børnene i centrum og byder på en sjov, tryg og festlig fodboldoplevelse.
I Min Klasse arbejder vi hver dag på at styrke det sociale fællesskab i klassen. Vores app gør det lettere for forældre at få overblik over klassens aktiviteter, koordinere kørsel, planlægge arrangementer og i det hele taget skabe både overblik og gode relationer uden om skoletimerne.
Vi ved, at det også er udenfor klasselokalet, at venskaber blomstrer – og netop derfor er Klassekampen noget, vi bakker op om. Det er en dag, hvor klassens børn er sammen på en ny måde og hvor forældrene mødes på tværs og fællesskabet får lov at vokse.
Ved at tilmelde jer med mindst 10 elever, er I automatisk med i lodtrækningen om fede præmier til en samlet værdi af 10.000.
Min Klasse trækker igen i år lod om 500 kr. til klassekassen, blandt de klasser der inviterer til klassekamp i vores app.
Vi håber at I vil være med til at skabe en festlig søndag, på et af Danmarks mest børnevenlige stadions.
Portene åbner kl. 12 og I kan tilmelde jeres klasse her.
© 2021 Min Klasse. All Rights Reserved