Min Klasse holder Børnenes Dag hos Høkeren i Brede

Min Klasse holder Børnenes Dag hos Høkeren i Brede

Børnenes Dag er en dag, hvor børn kan mødes om leg, oplevelser og handel – og hvor familier kan være sammen i uformelle og hyggelige rammer.


– en dag med fællesskab, oplevelser og børneliv

Søndag den 28. juni 2026 fra kl. 10-15 inviterer Min Klasse til Børnenes Dag hos Høkeren iBrede – en festlig sommerdag, hvor vi samler børn og familier til en dag fyldt med liv,aktiviteter og fællesskab.

Bag arrangementet ligger et ønske om at skabe mere liv lokalt og styrke fællesskabetmellem børn og familier, på tværs af skoler og klasser.

Hovedpartner og lokale samarbejdspartnere

Vi er stolte af, at Estate Lyngby er med som hovedpartner på Børnenes Dag.

Derudover bliver dagen skabt i samarbejde med en række lokale aktører, som alle bidragertil at gøre dagen til noget særligt for børn og familier.

Hvad kan I opleve?

I gården og på det store græsareal bag Brede Høker forvandles området til et levendebørneunivers med masser af aktiviteter og oplevelser;

  • Underholdning på scenen med Kaya Brüel og Ole Kibsgaard
  • Aktivitet med Lyngby Boldklub
  • Minigolf
  • Ansigtsmaling
  • Ballondyr
  • Konkurrencer i løbet af dagen
  • Børneloppemarked – børn sælger til børn

Og selvfølgelig meget andet, og masser af liv og god stemning.

Hos Høkeren vil der være mulighed for at købe mad og drikke – herunder pølser med brød fra de opstillede grills, slush-ice og andre lækkerier.

Arrangementet er åbent for alle og det er helt gratis at besøge.

Børneloppemarked

En central del af Børnenes Dag er vores børneloppemarked, hvor børn får mulighed for at sælge deres egne ting til andre børn. Det kan være legetøj, bøger, spil, tøj eller andre ting, der fortjener et nyt hjem. Det er både en sjov og lærerig oplevelse, hvor børnene kan prøve kræfter med at stå i bod, tjene lidt lommepenge og samtidig være en aktiv del af fællesskabet.

Vi glæder os til at se området fyldt med børn, gode loppefund og masser af liv.

Et lokalt initiativ

Børnenes Dag er skabt af Min Klasse, i samarbejde med Høkeren og mange lokale aktører. Ambitionen er at skabe en årlig tilbagevendende aktivitet i lokalområdet. En dag hvor børn mødes på tværs, hvor fællesskabet styrkes og lokalområdet summer af liv.

Læs mere her og udfyld formularen for at booke en stand

Har I spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte [email protected] eller 28 29 02 01.

Vi glæder os til at se jer til en dag fyldt med liv, oplevelser og fællesskab.

Naja Staugaard
Naja Staugaard
Naja Staugaard
Naja Staugaard

Flere blogpost

© 2021 Min Klasse. All Rights Reserved